Ofte beskrives yoga som en livsstil. For langt de fleste er yoga nok lig med en tur i yoga-studiet og en tiltrængt opmærksomhed på krop og sind. 

Dette er naturligvis helt fint og det er noget af det jeg elsker allermest ved yoga – vi kan tage “det” og anvende og udforske det lige præcist så meget og til hvad der er rigtigt for en.

Yogaen har en lang historie og en af de grundlæggende byggeklodser for at yoga kan omtales som en livsstil er at finde i “The eight limbs of yoga” af Patanjali.

Nedenfor følger en introduktion, inklusive en smule egen fortolkning, med det formål at gøre nogle af aforismerne mere tidssvarende.

—

Det indiske værk “The Yoga Sutras of Patanjali” er en række aforismer, inddelt i fire kapitler, der beskriver yogaens væsen – og om man vil, “videnskaben yoga”.

Patanjali (det er uvist om det er en enkelt person eller flere personer, der anvendte samme navn), har systematiseret og samlet Yoga Sutra-erne, som der er knap 200 af. Herunder har “han” systematiseret, struktureret og undervist i Raja-yoga og den ottefoldige yoga (Ashtanga).

Patanjali betragtes af mange som grundlæggeren af yoga-filosofien. Yoga Sutras er en vigtig samling af aforismer om yoga praksis. Patanjalis Yoga Sutras er blevet populær overalt i verden pga. de forskrifter, der vedrører Raja Yoga og dens filosofiske grundlag. Yoga i traditionel hinduisme indebærer indre fordybelse – et system med meditation, praktiske øvelser, etik og moral.

I Patanjalis Yoga Sutra kaldes den ottefoldige sti ashtanga, hvilket bogstaveligt betyder “otte lemmer” (ashta = otte, anga = lemmer).

Disse otte trin fungerer grundlæggende som retningslinjer for, hvordan man lever et meningsfuldt og målrettet liv.

De tjener som en “opskrift” for moralsk og etisk adfærd og selvdisciplin; de retter opmærksomhed mod ens helbred; og de hjælper os med at anerkende de åndelige aspekter af vores natur.

YAMA (1)

Det første lem, yama, behandler ens etiske standarder og følelse af integritet med fokus på vores opførsel og hvordan vi generelt opfører os i livet. Yamas er en universel praksis, der bedst relaterer til det, vi kender som den gyldne regel: “Gør mod andre, som du ønsker, at de gør mod dig.”

De fem yamas er:

• Ahimsa: ikke-vold, ikke skade (fysisk, verbalt, mentalt). Både i forhold til andre, men også i forhold til en selv og hvad der omgiver en (omfatter hele universet)
• Satya: sandfærdighed, oprigtighed, eksempelvis ikke bruge tid på at lyve – det kræver så meget energi
• Asteya: ikke-stjæle (fysisk, verbalt, mentalt, en selv, andre)
• Brahmacharya: Cølibat. Sexuel energi – hvordan bruges den, hvor ledes den hen, hvordan påvirker det. I brede forstand (og mere tidssvarende) kan det tlkes som den rette brug af energi i det hele taget.
• Aparigraha: non-sttachment. Være i nuet. Være fri for behov og ønsker. At møde situationer, som de er. Acceptere tingenes tilstand.

NIYAMA (2)

Niyama, det andet lem, har at gøre med selvdisciplin og åndelige overholdelser/selvdisciplin at gøre

De fem niyamas er:

• Saucha: renlighed og ordentlighed (krop, sind, omgivelser)
• Samtosa: tilfredshed
• Tapas: “åndelige nedsæringer” fortolket til disciplin i forhold til aftaler med mig selv og andre. Gøre ting helt og nærværende (kan påvirke relation til andre)
• Svadhyaya: studium af de hellige skrifter og af sig selv – selvstudie af egne reaktoner, stille spørgsmål, selvindsigt, hele tiden reflektereo og overveje. Det vi er bevidste om kan vi gøre noget ved. Det vi er ubevidste om , det gør noget ved os
• Isvara pranidhana: overgive sig til Gud/overgive sig til højere bevidsthed – del af noget større

ASANA (3)

Asanas, de stillinger, der praktiseres i yoga, udgør det tredje lem. I den yogiske opfattelse er kroppen et “åndetempel”, hvis pleje er et vigtigt trin i vores åndelige vækst. Gennem udøvelse af asanas udvikler vi en vane med disciplin og koncentrationsevne, som begge er nødvendige for meditation.

PRANAYAMA (4)

Generelt oversat som åndedrætskontrol, består dette fjerde trin af teknikker designet til at opnå at  mestre åndedrætsprocessen, mens man genkender forbindelsen mellem åndedrættet, sindet og følelserne. Som antydet af den bogstavelige oversættelse af pranayama, “livskraftforlængelse”, tror yogier, at det ikke kun forynger kroppen, men faktisk forlænger livet selv. Du kan øve pranayama som en isoleret teknik (dvs. bare sidde og udføre en række åndedrætsøvelser) eller integrere det i din daglige yoga rutine.

Disse første fire faser af Patanjalis ashtanga yoga koncentrerer sig om at forfine vores personlighed, opnå mestring over vores krop og udvikle en aktiv bevidsthed om os selv, som alle forbereder os til anden halvdel af denne rejse, der beskæftiger sig med sanserne, sindet, og opnåelse af en højere bevidsthedstilstand.

PRATYAHARA (5)

Pratyahara, det femte lem, betyder tilbagetrækning eller sensorisk transcendens. Det er i denne fase, at vi gør en bevidst indsats for at trække vores bevidsthed væk fra den ydre verden og eksterne stimuli. Vi er opmærksomme på og alligevel kultiverer vi en løsrivelse fra vores sanser og retter vores opmærksomhed indad. Pratyahara-praksis giver os en mulighed for at træde tilbage og kigge på os selv. Denne tilbagetrækning giver os mulighed for objektivt at observere vores begær og afgængigheder: vaner, der måske er skadelige for vores helbred, og som sandsynligvis forstyrrer vores indre vækst.

DHARANA (6)

Når hvert trin forbereder os på det næste, skaber praksis med pratyahara rammen for dharana eller koncentration. Efter at have befriet os for distraktioner udefra, kan vi nu håndtere distraktionerne i selve sindet. Ingen nem opgave! I praksis med koncentration, der går forud for meditation, lærer vi, hvordan man sænker tankeprocessen ved at koncentrere os om et enkelt mentalt objekt: et specifikt energisk center i kroppen, et billede af en guddom eller den lydløse gentagelse af en lyd. Vi er naturligvis allerede begyndt at udvikle vores koncentrationskræfter i de foregående tre faser af kropsholdning, åndedrætskontrol og tilbagetrækning af sanserne. I asana og pranayama rejser vores opmærksomhed, selvom vi er opmærksomme på vores handlinger. Vores fokus skifter konstant, når vi finjusterer de mange nuancer af en bestemt kropsholdning eller vejrtrækningsteknik. I pratyahara bliver vi selvobservante; nu i dharana fokuserer vi vores opmærksomhed på et enkelt punkt. Langvarige koncentrationsperioder fører naturligvis til meditation.

DHYANA (7)

Meditation eller kontemplation, den syvende fase af ashtanga, er den uafbrudte strøm af koncentration. Selvom koncentration (dharana) og meditation (dhyana) kan synes at være et og det samme, findes der en fin skelnen mellem disse to faser. Hvor dharana praktiserer en opmærksom opmærksomhed, er dhyana i sidste ende en tilstand af at være meget opmærksom uden fokus. På dette tidspunkt er sindet blevet stille, og i stilheden frembringer det få eller slet ingen tanker. Styrken og udholdenheden, der kræves for at nå denne tilstand af stilhed, er ganske imponerende. Men giv ikke op. Selvom dette kan virke som en vanskelig, hvis ikke umulig opgave, så husk at yoga er en proces. Selvom vi måske ikke opnår ”billedets perfekte” stilling eller den ideelle bevidsthedstilstand, har vi gavn af det på alle stadier af vores fremskridt.

SAMADHI (8)

Patanjali beskriver denne ottende og sidste fase af ashtanga, samadhi, som en tilstand af ekstase. På dette stadie fusionerer “meditatoren” med hans eller hendes fokuspunkt og overgår selvet. Meditatoren indser en dyb forbindelse til det guddommelige, en sammenkobling med alt levende. Med denne erkendelse følger ”freden, der går over al forståelse”; oplevelsen af ​​lyksalighed og at være forbundet med universet. På overfladen kan dette synes at være et ret højt mål, “helligere end dig”.

—

Men hvis vi sammenholder det med hvad vi ofte virkelig ønsker at få ud af livet, så vil glæde, fred og frihed på en eller anden måde nok finde vej ind på vores liste over håb, drømme og ønsker?

Hvad Patanjali har beskrevet som færdiggørelsen af ​​den yogiske vej, er hvad de fleste af os dybt nede stræber efter: fred.

Stof til eftertanke er også at dette ultimative stadie af yoga – oplysning – hverken kan købes eller besiddes. Det kan kun opleves og det er en livsrejse at søge den og arbejde med sig selv omkring dette.

Et så dybt spadestik ind i yoga er ikke for alle og de fleste af os er ganske glade og tilfredse ved at opleve og mærke hvad deltagelse i en yoga eller meditationspraksis kan gøre for os. Og det er fint.

Yoga er for alle – og lige præcis i den form og til det stadie, der passer til os hver i sær

Er du nysgerrig på at lære mere kan du læse “The Yoga Sutras of Patanjali”, oversat og kommenteret af Sri Swami Satchidananda (engelsk, sanskrit). Bogen findes også som lydbog.